Hvem er vi?


Hos Green kan du få en hurtig og professionel reparation af din iPhone, iPad, MacBook, iMac eller andet Apple-produkt. Vi har butik samt værksted i City2 i Høje Taastrup.

Vores team har i mange år været hos nogle af Danmarks største og førende værksteder inden for computer- og mobilreparation. Nu er vi autoriseret af Apple. Det betyder, at hele vores personale samt teknikere er certificeret hos Apple, til at kunne servicere samt reparere dine Apple produkter.

Vi bestræber os på at være professionelle, hurtige og serviceminded. 

Vores teknikere har taget en specialiseret uddannelse i at reparere Apples produkter. Derudover har vi oparbejdet en kæmpemæssig ekspertise, der gør, at vi kan udføre de fleste reparationer på under 60 minutter.

Som oftest kan du komme ind direkte og få din reparation med det samme, da vi har ekspertisen og de nødvendige reservedele på lager. Har du spørgsmål eller undren om din reparation eller enhed, er du også velkommen til at tage kontakt til os.

Autoriseret Apple-værksted

Green er et autoriseret Apple-værksted, også kaldet Apple Service Provider (ASP).

Som autoriseret Apple-værksted lever vi op til en række krav fra Apple.

Alle vores teknikere gennemgår Apples certificeringsproces. Det sikrer, at vi har den seneste viden og Apple kan vide sig sikker på, at din reparation bliver udført grundigt og korrekt. 

Vi får desuden adgang til Apples egen database og vidensbank, så vi altid er up-to-date på service og reparation af deres produkter. 

Derudover får vi vores originale reservedele direkte fra Apple, så din iPhone eller Apple-produkt med garanti fungerer præcis, som det skal efter reparationen.

Green vil være bedst

I Green er vi opsatte på at være Danmarks bedste Apple-autoriseret værksted.

Som Apple Service Provider (ASP) er vi autoriseret af Apple selv til at håndtere service og reparation af deres computere, mobiler, tablet, hovedtelefoner og andet tilbehør.

Men vi vil ikke bare være en ASP. Vi vil være den bedste. Hos Green får du derfor også en hurtig computer-, tablet- og mobilreparation for nogle af markedets laveste priser og kundeservice i verdensklasse.

Du er dækket af din garanti – og AppleCare+

Der er også en række fordele for dig, når du vælger at få din iPhone eller Apple-reparation hos Green:

Din garanti er beskyttet – da vi bruger det korrekte udstyr, originale reservedele og har den rette uddannelse

Du er dækket af AppleCare+ – Apples udvidede garantiordning, AppleCare+, dækker også alle reparationer hos Green